Referencer

"Forløbet har givet os utroligt meget."

Vi har igennem forløbet med Therese fået skabt et ”fortroligt rum”, hvor vi trygt kan mødes og fremkomme med tanker og følelser. Det har været givtigt at få italesat emner, som i princippet er indlysende for et parforhold, men som man blot ikke får taget hul på i den daglige gænge. Det betyder, at det er mere legitimt og det har større forståelse hos partneren, når man kan referere til et fælles sprog i forhold til de ting, der er undervejs. Det har givet et langt mere trygt rum til at snakke om svære emner.

Jeg er særlig blevet bevidst om, at vi ikke har samme kærlighedssprog og jeg er blevet mere bevidst om hvordan jeg skal ”tale” til min partner for, at han føler sig mere elsket og for at undgå konflikter. Jeg er blevet særlig opmærksom på at lytte positivt til min partner via den ”stress-reducerende samtale”.

Den vigtigste pointe ved forløbet har været at lære at kende og forstå min partners ”Kærlighedssprog”. At det tager tid og vi har meget at lære endnu, selv som et gammelt par. Den bedste øvelse var derfor at finde frem til hvilke kærlighedssprog, som hhv. min partner og jeg mener betyder mest for os hver især. Vi har opdaget, at vi har forskellige sprog og det har givet os utrolig meget at arbejde med netop de signaler og det sprog, som vi hver især føler os elsket af.

Therese har været et meget positivt bekendtskab, der med en meget vindende personlighed formår at skabe en tryg ramme for at åbne op for dialog og øvelser. Therese er dygtig til i dialog at opsummere og finde frem til de essentielle problemstillinger i parforholdet, som der skal arbejdes med.

Therese er utrolig engageret og empatisk, hun fanger hurtigt de små nuancer og er god til at give plads til begge partnere, når vi er i en seance. Hun er også god til at læse, hvilke små signaler der bliver sendt udenom det, der bliver sagt og følge op på dem.

Jeg vil varmt anbefale Therese som terapeut til alle par som gerne vil udvikle og forstærke deres parforhold, forløbet har givet os utroligt meget.

Lisbeth på 62 år som er i parterapi med sin mand Per på 63 år.

"Dybdegående indsigt og følelsen af indre ro"

At have haft fornøjelsen af at gå igennem et forløb med Therese, har været en afgørende oplevelse for mig.

Den varme omsorg og de trygge rammer, som Therese skaber, er virkelig en gave i sig selv. Men det er den dybdegående indsigt og følelsen af indre ro, jeg har opnået gennem dette forløb, der virkelig har gjort en markant forskel for mig – og fra det øjeblik jeg tråde ind rummet, har jeg på intet tidspunkt følt at der var noget jeg ikke kunne sige eller åbne op omkring, for jeg har kun mødt varme, ømhed og forståelse.

Gennem vores sessioner har Therese guidet mig med dygtighed og empati. Hun har hjulpet mig med at forstå og udforske af mit liv og mine følelser på en måde, jeg aldrig tidligere har oplevet. Hendes indsigt i mennesker, menneskelige relationer og hendes evne til at skabe forbindelse på et dybt plan, har været en afgørende for min personlige rejse.

Jeg har fået en bedre forståelse af mig selv, og kan nemmere identificere mønstre i mine tanker og adfærd, og Therese har formået at bringe klarhed og perspektiv til de udfordringer, jeg står over for.

Jeg har opnået en dyb følelse af ro, balance og rummelighed, som jeg ikke tidligere havde kendt til.

Jeg har lært enkle teknikker, der har styrket min evne til at håndtere mine tanker og adfærd.

Therese har været en vigtig og uvurderlig støtte i min proces med at kigge lidt dybere ind i mig selv.

Jeg kan ærligt sige, at mit forløb med Therese har været et af de mest givende og jeg er dybt taknemmelig over den omsorg, vejledning og støtte, jeg har modtaget.

Jeg vil give Therese de varmeste anbefalinger, hvis du søger en terapeut med en ekstraordinær evne til at skabe varme, trygge rammer og give en dybdegående indsigt i dig selv, tanker og adfærd.”

Tidligere kvindelig klient

"Det har skabt en dybere forbindelse"

Vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed for dit arbejde med os, som vores parterapeut.

Deltagelsen i praktisk parterapi har styrket vores kommunikation, konflikthåndtering og tillid til hinanden. Vi er blevet bevidste om vores individuelle behov, kommunikationsmønstre og vigtigheden af bevidste valg i vores kommunikation.

“Det ugentlige serviceeftersyn er den øvelse, vi har fået mest ud af. Her er vi blevet bedre til at lytte aktivt og forstå hinandens følelser uden at dømme. Det har skabt en dybere forbindelse.

En vigtig pointe som vi tager med fra forløbet er at lytte uden at afbryde eller dømme, også til sig selv. Ægte forbindelse opstår ved at anerkende hinandens følelser og perspektiver.

Therese, har som parterapeut gjort et særdeles positivt indtryk. Hendes indlevelsesevne og evne til at skabe et trygt rum, hvor det både var okay at være glad og trist, har været meget værdsat.

Samtidig kan Therese finde de helt relevante og konkrete værktøjer frem til de udfordringer, vi som par har stået overfor, tilpasset vores forudsætninger.

Vi vil uden tøven anbefale Therese som parterapeut.

Therese’s indlevelsesevne, empati og evne til at give os relevante værktøjer har gjort en afgørende forskel for vores udvikling.

Tak for din værdifulde indsats.

Tak for din værdifulde indsats.

"Efterlader os altid med nyt gåpåmod"

Vi har brugt Therese i snart et år og kan ærlig talt ikke forestille os, at vi får lyst til at stoppe forløbet.

Therese er helt utrolig nærværende, selvom vores sessions er online. Hun har let til smil, er virkelig varm og åben. Man får lyst til at dele sine tanker og følelser. Rummet føles trygt og sikkert. Udover at Therese er virkelig dygtig, så har hun også en seriøs god humor, så vi ender altid med at grine virkelig meget med hinanden.

Vores forløb har været en lidt anderledes omgang og vi har derfor smidt en masse vanskelige problemstillinger i hovedet på Therese. Dem har hun grebet og været virkelig god til at håndtere.

Vi ser Therese som en virkelig god sparringspartner, som altid efterlader os med nyt gåpåmod, smil på læben og sænkede skuldre.

Kæmpe anbefaling herfra.

Matilde (36) og Mette (37). Tidligere romantisk forhold, nu forældre og livspartnere under samme tag.

Et ganske særligt brev ...

“Kære Therese

Jeg har sådan været i tvivl om jeg skulle sende dig denne besked, men nu håber jeg du modtager den lige så positivt som den er tænkt.” 

Sådan skrev hun, og vi kan kalde hende R. Med tilladelse fra både R og ekskæresten M, har jeg fået lov til at dele R’s brev til mig. 

R og M er gået fra hinanden efter et tillidsbrud. Derefter har M deltaget i en individuel samtale efter vores parterapeutiske forløb.

R skriver: 

“M fortæller mig at I har talt sammen og at det var en hård omgang. 

Hvad end du har sagt så er jeg bare nødt til at sige “Du har ramt et eller andet i ham”. Pludselig kan han godt forstå, at jeg har trukket grænsen. Han kan forstå, at jeg ikke har lyst til at lukke ham ind i mit indre og forstå, hvorfor jeg er såret. 

I tirsdags lykkedes det at have en samtale – jep en samtale, tænk sig vi talte sammen som voksne mennesker. Jeg spurgte ind til om han havde lyst at dele hvad der skete og ud kom det af munden på ham: “Det går bare mere og mere op for mig hvad det er jeg har budt dig og det gør mig rigtig ked af det”. 

DET kan jeg forholde mig til og respekterer jeg dybt. En forklaring på hvorfor man trækker sig, så kan vi næsten alle være med og få den plads, man nu har behov for til at tænke og mærke sig selv. 

I dag torsdag modtager jeg så en sms fra M, fuldstændig uventet og ekstremt værdsat. 

For første gang lægger M sig fladt ned og erkender, hvad der er foregået de sidste år. Lige så ondt det gjorde, lige så fantastisk lettende var det at blive anerkendt. 

“Hej jeg er blevet nødt til at køre hjem fra arbejde i dag fordi jeg absolut ikke kunne holde mine tanker til at være på arbejde. 

Jeg er så ked af den situation vi sidder i. 

Jeg savner og mangler dig hver evig eneste sekund jeg ikke er sammen med dig. 

At have udsat dig for den smerte og utilstrækkelighed i 5 år 3 måneder og 12 dage siden det det startede, er fuldstændig utilgiveligt. 

Du har gjort alt for at prøve at få det til lykkes og du har givet mig verdens dejligste søn. Jeg har på intet tidspunkt givet dig den opmærksom og respekt du fortjener selvom jeg har lovet dig det et utal af gange. 

Alle mine valg har givet en konsekvens og de er alle sammen uden undtagelse gået ud over dig. 

Jeg ved ikke helt hvad det er jeg prøver at fortælle andet end undskyld og jeg vil så inderligt kunne ønske jeg kunne lave de sidste 5 år 3 måneder og 12 dage om, så du i det mindste havde kunne få en følelse af, at jeg elskede dig og hvor meget du har betydet for mig hele vejen igennem.” 

Jeg har ALDRIG i de lidt mere end 6 år oplevet M så blottet og følsom. 

Hvad end du har sagt eller gjort så inderligt og oprigtigt TAK! Du har altså hul igennem. 

Alle fortjener anerkendelse og lige her er det din tur til at modtage denne. 

Hvor end M og jeg ender, så vil jeg til hver en tid være dig taknemmelig for at du fik “hul igennem” om ikke andet kan det kun gavne vores søn.

De Bedste Hilsner 

// R

Matilde (36) og Mette (37). Tidligere romantisk forhold, nu forældre og livspartnere under samme tag.

Brev fra en glad klient ...

Kære Therese.

Vi har været utrolig glade for dig som terapeut, du er en hjertevarm og tillidsfuld person, hvilket har gjort det nemmere at give sig fuldt ud i forløbet.

Da vi startede ved dig, bøvlede jeg med lidt tilbagevendende angst og en smule knas i parforholdet, hvilket var et stort issue i hverdagen for mig.

Allerede efter den første session følte jeg bedring i angsten. Du gav os nogle redskaber og lidt stof til eftertanke, hvilket bevirkede jeg fik det bedre angstmæssigt, en vild oplevelse at kunne styre det, det meste af tiden selv!

Rent parforholdsmæssigt, blev vi bedre til at sætte fokus, og holde fokus hvor problemet var, og få snakket om det, tak for det.

Nu sidder vi tilbage og kigger på de sidste sessioner som var guld værd, både psykisk og parforholdsmæssigt. Jeg er helt sikker på at roen i mig har hjulpet til at det gjorde tingene nemmere, også det at forståelsen for ens partner, var der lige pludselig overskud til.

Der har været en del gode opgaver og kan klart anbefale “den stressreducerende samtale”.
Den var klart en ahaoplevelse for mig.

Alt dette har gjort mig meget bevidst i at forskelligheder kan nemt samarbejde, så længe man lader sig forstå og lytter, kommunikation er en stor ting i forholdet i dag!

Min vigtigste pointe må være at, jeg øver mig i at holde en positiv holdning til min partner, og være nysgerrig på de ting hun siger, frem for at mistolke noget.

Sidst men ikke mindst! Skal du have en kæmpe anbefaling herfra! Du har været en fornøjelse at arbejde med, din positivitet smitter af, og du er altid lyttende og forstående, samtidig med man får en lille spark i den rigtige retning.

Tak for det hele😊🙏

Hilsen fra Amanda (og Mikkel).