Utroskabs­behandling

I en verden fyldt med kompleksitet og forandringer, kan relationer ofte stå over for udfordringer, og en af de mest smertefulde oplevelser og en af livets værste kriser, par kan stå overfor, er utroskab.

Som Praktisk Parterapeut er jeg specialiseret i forskningsbaseret utroskabsbehandling.

Utroskab kan opleves som en voldsom storm, der river fundamentet væk under selv de stærkeste parforhold. Det forstår og har jeg indsigt i.

Min tilgang til utroskabsbehandling går ud over traditionelle metoder og er forankret i den seneste forskning inden for psykologi og parterapi. Jeg tror på, at forståelsen af de underliggende årsager til utroskab, er afgørende for helingsprocessen.

Behandling af utroskab og PTSD-symptomer

Utroskab går ofte hånd i hånd med intens følelsesmæssig smerte, forvirring og endda posttraumatisk stresslidelse (PTSD). I den krise som I befinder jer i efter tillidsbruddet har ramt jer, er min hensigt under respekt for jeres forløb og følelser, at skabe en tryg og støttende atmosfære, hvor vi sammen kan udforske de dybere lag af jeres parforhold og arbejde mod forsoning og heling.

Et kriseforløb inddeles i 4 tidsmæssige faser, og som I bevæger jer fra fase til fase, vil vi arbejde sammen om at identificere og forstå jeres udfordringer for at skabe en stærkere forståelse mellem jer og genopbygge tilliden.

Heling efter utroskab inddeles i tre faser og disse faser kommer vi til at bruge tid på i behandlingen. Vi kommer også til at bruge tid og energi på jeres håndtering af spørgsmål og svar samt etablering af grænser og aftaler.

Hvad gør min tilgang unik?

Min praksis er ikke blot baseret på teori; den er formet af min erfaring og en dyb forståelse af, hvordan utroskab kan påvirke enkeltpersoner og par på en dybtgående måde. Jeg tror på, at hvert parforhold er unikt, og min tilgang til utroskabsbehandling er skræddersyet til at imødekomme de specifikke behov og mål, I har som par.

Krav til utroskabsbehandling:

Hvis I ønsker utroskabsbehandling i min praksis, så er det et ubetinget krav, at den utro part er indstillet på at indgå i et individuelt terapiforløb sideløbende ved parterapien. Det individuelle terapiforløb skal være hos anden psykolog/terapeut/behandler end hos mig. Inden I tager kontakt til mig, er det derfor vigtigt, at den utro part er indstillet på dette krav.

Derudover er det også vigtigt for mig at slå fast, at såfremt ny utroskab indtræffer efter opstartet forløb, så vil jeg være nødsaget til at afbryde forløbet og I kan dermed ikke fortsætte i utroskabsbehandling hos mig. Dette er en krav, idet vi ikke kan behandle på et tillidsbrud, der fortsætter.

Hvordan foregår utroskabs­behandling?